Gelenegle

Brisa logo

BRISA gele kan forlænge dine negle og laves med en flot hvid fransk kant. De er holdbare, stærke, supertynde og lette negle med et naturligt look.

BRISA gelenegle er flotte og ældes ikke af solens stråler.

Styrken i BRISA gelenegle er, at de binder sig kemisk til naturneglens eget keratinlag

Materialet i  BRISA  er hypoallergisk – er ikke tilført akrylat, formaldehyd og gluteraldehyd

BRISA gelenegle er ideelt til forstærkning af  naturnegle (også tånegle)

 

Neglepleje

Pleje af opbyggede negle

Når du har fået forstærket eller forlænget dine negle, er det vigtigt at du løbende plejer dem - dels for at øge holdbarheden, og dels for at dine egne naturlige negle fortsat vokser samt holder sig sunde og stærke.

Gode råd:

Det kan tage op til ét døgn før nye negleforstærkninger eller negleforlængelser er hærdet rigtigt op. Derfor kan neglene være meget sårbare overfor stød og slag umiddelbart efter behandling.

Du kan med fordel anvende SOLAR OIL, der gør neglen mere fleksibel og samtidig reducerer hærdningstiden. SOLAR OIL skal smøres ind i neglene fire gange første og anden dag og herefter mindst to gange om dagen for at holde både materiale og naturnegl smidig og fleksibel.
 

For at undgå udtørring af materiale og naturnegl bør du bruge handsker hvis du hyppigt vasker op, gør rent el. lign. Står du alligevel ofte med hænderne i vand, bør du massere med SOLAR OIL flere gange dagligt.

Brug altid en neglebørste når du skal fjerne snavs under neglene. Brug aldrig spidse eller hårde genstande (hverken metal eller træ).
 

Når du skal fjerne neglelak skal du altid bruge en acetone-fri lakfjerner beregnet til forstærkede eller forlængede negle. Massér efterfølgende neglene med SOLAR OIL og polér neglene med en polere-fil når olien er trængt ned i neglen.

Brug aldrig neglene som værktøj. Skab gode vaner, der også er anvendelige når du ikke har forlængede eller forstærkede negle. Brug fx. en kniv til at åbne papkasser, siden af fingrene til at åbne bildøren o.s.v.
 

Hvis du ofte knækker forlængede negle, er de som regel for lange.

Gå jævnligt til kontrol med dine forlængede eller forstærkede negle. Efter ca. 3 uger er dine naturlige negle vokset længere ud, og overgangen kan med fordel forstærkes, ligesom kanter efterses og rettes. Det er med til at forlænge holdbarheden og bevarer udseendet.
 

Når dine naturlige negle er vokset længere ud (efter yderligere 3 uger), forsvinder "balancen" i det pålagte materiale. For at undgå, at materialet "løfter" (slipper bindingen til dine naturlige negle), skal neglene balanceres. Dette gøres ved at reducere materialet ca. 50% for herefter at pålægge nyt materiale.

Læs yderligere på: http://www.nails-company.dk

CNDLogo web1